Mens vi planlægger sikrere veje, lad os tænke på dem, der bruger dem!
Sidste weekend indtraf endnu en tragedie på Ventspils-motorvejen. En person omkom i sammenstødet, og de foreløbige oplysninger, der er blevet offentliggjort, får os også til at vurdere lastbilens rolle i hændelsen. Indtil efterforskningen er afsluttet, ville det være uansvarligt at erklære nogen skyldig. Denne ulykke rejser dog endnu engang spørgsmålet, som vi diskuterer i et par dage efter hver alvorlig ulykke og derefter lægger på hylden til den næste tragedie – hvor sikkert sameksisterer let og tung transport på de lettiske veje?
En lastbil er ikke bare en personbil med et større bagagerum. Det er en maskine, der vejer flere titusindvis af tons, hvilket kræver en længere bremselængde, mere manøvreplads, og konsekvenserne af en førerfejl kan være uforligneligt mere alvorlige. Forsikringsstatistikker bekræfter også dette. Data fra det lettiske motorforsikringsbureau viser, at der i årets første syv måneder allerede er sket 4153 trafikulykker forårsaget af lastbilchauffører på de lettiske veje. Til sammenligning forårsagede lastbilchauffører sidste år, i 2025, 6965 trafikulykker i løbet af året.
Det nemmeste ville selvfølgelig være at gentage – vejene er skyld i det. Det er unægtelig delvist sandt. Letlands motorveje er smalle mange steder, overhalingsmulighederne er begrænsede, der er ingen sving- og kørebaner, og kun en falmet farvestribe på asfalten adskiller de modsatrettede trafikstrømme. En sådan infrastruktur tilgiver endnu færre fejl for godstransport end for personbiler.
Vejene skal forbedres. Men en ny motorvej kan ikke bygges før næste mandag. Det kræver projekter, indkøb og millioner. Vi vil se resultatet om år. Så spørgsmålet er, hvad kan vi gøre nu?
Det første aspekt er førertræthed. Undersøgelser udarbejdet af Europa-Kommissionen viser, at træthed er en væsentlig faktor i omkring 20 % af ulykker, der involverer tunge erhvervskøretøjer. Desuden har mere end halvdelen af langdistancechauffører i forskellige undersøgelser indrømmet, at de er faldet i søvn bag rattet mindst én gang.
Det er ikke en bagatel. En træt professionel chauffør bag rattet i en maskine, der vejer flere titusindvis af tons, er som en kirurg, der efter en søvnløs nat siger: "Min hånd vil ikke ryste." Måske vil den ikke. Men vil vi stole på det? Vi har allerede fartskrivere og køre- og hviletidsregler. Så vi behøver ikke at opfinde hjulet på ny. Vi skal sørge for, at det eksisterende system fungerer, og at overtrædelser opdages målrettet.
Den anden mulighed er data. Mange moderne lastbiler er allerede udstyret med GPS- og telematiksystemer. De kan ikke kun vise køretøjets placering, men også pludselig opbremsning og acceleration, hastighed, køretid, natkørsel og en række andre risikoindikatorer. Så i mange tilfælde kan en virksomhed allerede se, hvilken chauffør der kører roligt, og hvilken der tilbringer deres arbejdsdag, som om de deltager i et rally i stedet for at transportere 20 tons last.
Her kan forsikringsselskaber spille en betydelig rolle, da de allerede har datasystemer, der muliggør analyse af forsikringshistorikdata for hver aktiv bilist. Forsikringsbranchen har opbygget betydelig erfaring med at analysere kundernes risikoprofiler og er interesseret i at udvikle denne ekspertise yderligere. Det er ikke uden grund, at forsikringsselskaber i flere år har forsøgt at få adgang til data, som statspolitiet og CSDD indsamler fra oplysninger fra fartkameraer. Indtil videre uden held!
Hvis en flåde frivilligt deler data om sikker kørsel og kan bevise, at dens chauffører følger en arbejds- og hvileplan, kører sikkert og regelmæssigt trænes af virksomheden, hvorfor skulle dette så ikke afspejles i prisen på MTPL og CASCO? På den anden side ville politikken koste mere for en virksomhed, hvis data regelmæssigt signalerer risikabel kørsel. Lad os være ærlige – intet motiverer en iværksætter så effektivt som muligheden for at spare penge. Nogle gange er det euroen, der gør, hvad ti informative brochurer ikke kan.
For det tredje må det indrømmes, at en del af ansvaret for ulykker forårsaget af lastbiler ligger hos førere af personbiler. Jeg er mere end én gang stødt på en situation, hvor føreren af en forankørende personbil beslutter sig for at dreje til venstre ved at tænde blinklyset sent eller slet ikke tænde det. Førere af mindre køretøjer bør dog være opmærksomme på, at en tung lastbil har en anden masse, en anden bremselængde og andre manøvremuligheder. Derfor vil jeg anbefale, at førere, der er klar over, at de skal dreje, kigger i bakspejlet i tide, viser blinklys og ideelt set bevæger sig lidt væk fra den lastbil, der kører bagved. Fartskrivere og telematik vil selvfølgelig ikke udvide Ventspils-motorvejen og bygge en sikkerhedsbarriere i midten. Det vil ikke løse alle problemerne med Letlands vejinfrastruktur. Vi bør dog ikke vente ti år, indtil der måske er penge til ideelle veje, for at begynde at gøre ting, der allerede er mulige i dag.